Jeg har altid ønsket mig at arbejde med dyr i min fremtid. Jeg har en passion for dyr, jeg elsker at være i deres selskab og jeg kan ikke komme i tanke om nogen dyr, jeg ikke bryder mig om. Så skulle det da lige være insekter, men det skal man vel heldigvis ikke tage sig af som dyrlæge, hvilket jeg altid har drømt om at blive. Men jeg har altid sagt til mig selv, at jeg ikke kunne blive det fordi jeg hader matematik og alt, der hører med. Derudover hader jeg fysik og kemi lige så meget, hvis ikke mere, men disse tre fag er påkrævede for at komme ind på dyrlægestudiet.
Jeg har gennem årene tænkt på mange alternativer til at blive dyrlæge. Alternativer der ville give mig mulighed for at være omgivet af dyr, men som ikke ville være lige så krævende at læse til. Jeg har overvejet både dyrepasser og eventuelt dyrefotograf af en art, da jeg også interesserer mig for fotografering, men da min mor og jeg sad og snakkede her den anden dag, gik det op for mig, at jeg sgu da ikke er dum. Jeg er klog og viljestærk, hvilket da betyder, at jeg kan hvad jeg vil! Hvor der er vilje, er der en vej. At blive dyrlæge er ikke umuligt, men det kræver helt sikkert dedikation og masser af læsning, ekstra timer til at læse op på de fag, jeg ikke har.
Den linje jeg går på på gymnasiet er samfundsfaglig, hvilket jo ikke ligefrem er vildt brugbart, hvis man vil læse til dyrlæge. Kravene er på nuværende tidspunkt dansk A, engelsk B, matematik A, fysik B samt enten kemi B eller bioteknologi A. Det vil altså sige, at jeg bliver nødt til at læse helt vildt op enten i 3.g eller efter gymnasiet. Efter 2.g har jeg engelsk B, på vej mod dansk A(efter 3.g), matematik C og hverken fysik eller kemi. Det vil blive vildt hårdt, men det er dét, jeg vil! Vi skal have arrageret et møde med studievejlederen på gymnasiet, så vi kan finde ud af, om det er muligt at erstatte samfundsfag med kemi eller fysik næste år. Og så skal jeg vel tage matematik oveni, så jeg kommer op på et B-niveau. Åh, jeg vil ikke. Men nu har jeg besluttet mig for, at det er det, jeg vil. Jeg er helt sikker på, at jeg nok skal ende op med diverse nervesammenbrud og situationer, hvor jeg vil give op, men så er det jo godt, at jeg har verdens mest støttende mor, som altid vil være der for mig. Hun er den bedste!
Det ville virkelig være en dream come true, hvis jeg i løbet af de næste ti år kunne kalde mig selv dyrlæge. Det er helt sikker noget, jeg aldrig har troet, JEG kan opnå, men hvorfor skulle JEG ikke kunne det, når andre helt normale mennesker kan? Det er sgu vigtigt at følge sine drømme og presse sig selv til at blive den bedste version af sig selv. Jeg skal ikke nyde noget af at sidde som 35-årig og hade mit job.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar