Sidder og føler mig virkelig slatten. Da klokken slog 21, fik jeg sat mig ned og slappet af for første gang efter en alt for lang dag. Først startede jeg dagen af med at gå i skole gennem den vildeste vind. Den der slags trælse vind der blæser lige ind i øjnene, så de begynder at løbe, hvilket makeuppen så også gør. Ja, så da jeg kom til skolen, følte jeg mig godt gennemblæst og ikke ret vild efter at sidde i 45 minutter og høre en nordmand snakke om stoffer og kulturforskelle, selv om det nu var meget spændende.
Nå, men så blev de jo også tid til samfundsfag og føj, hvor var det bare ikke ret spændende. Omhandlede medier og noget jeg ikke engang husker længere. Jeg sad muligvis og grinede lidt for meget med Jenni. Ups. Efter dette havde vi frokost og så spansk, som gik med grammatik og mere grammatik. Som altid. Det er virkelig bare ikke ret motiverende, og jeg føler ærligt talt ikke, at jeg lærer ret meget, men det må jo trænge ind på den ene eller anden måde, for det vi lærte sidste år er jo nemt nu.
Og selvfølgelig skal vi da ikke glemme den fantastiske sammensætning af svensk følgende af ekstrasvensk, men jeg overlevede da og gik derefter med Wilma til en tatovør, hvor hun fik lavet sin første tatovering. Jeg ved ærligt talt ikke, hvad der står, men det betyder "jeg elsker dig, far" på swahili (hendes far er opvokset i Tanzania).
Super cool graffiti af en art på væggen hos tatovøren
Ej, noget andet "sjovt" der skete i dag er, at jeg midt i spansktimen fik en hel del beskeder fra min mor, som desperat berettede om, hvordan hun havde knækket nøglen INDE i låsen nede i den port, ALLE skal igennem for at komme ind til bygningen. Så hun måtte jo pænt komme og få lavet en kopi af min nøgle, mens viceværten kontaktede låsesmed. Det skal nok være sjovt at tænke tilbage på om nogle måneder.
Jeg fik også handlet stort ind, og har nu bagt mine famous mini-pizzaer. De skal nok blive spist hurtigt. Derudover fik jeg også lavet den lækreste aftensmad bestående af groft brød med ost, røget laks, smørreost og rucola. Lækkert og sundt! OGOGOG jeg har også gennemført én ud af 30 workouts med Jillian Michaels. Egentlig ikke SÅ hårdt hvis man ser bort fra armbøjningerne, som muligvis foregik på knæ. Men men, det er jo en start! Det skal nok blive spændende at se, om jeg kan se nogle forandringer. Jeg tror, jeg vil tage et før/efter billede. Men ikke nu, for jeg magter ikke at rejse mig op. Tomorrow's a new day.
Nu går turen ned til den kinesiske kiosk som forhåbentlig er åben. Har den vildeste trang til cola. Meget mærkeligt.
Fed tatovering og cool blog! Du er velkommen til at kigge forbi min på
SvarSletwww.frederikkemarias.bloggersdelight.dk
Mange tusinde tak! Det er virkelig motiverende at få sådanne kommentarer! Det varmer! Jeg tjekker din blog ud! ;)
SvarSlet