tirsdag den 19. februar 2013

Rain and thunder

Da jeg vågnede i morgen klokken tyve over otte, var jeg allerede 20 minutter for sent oppe. Derudover fik jeg et par sokker på, en bh, og vasket ansigtet inden det gik op for mig, at der pisser ned udenfor, blæser en halv pelikan og mit knæ gør ondt. I går regnede det også, og efter 20 minutters gang til skolen var jeg efterfølgende gennemblødt i to timer. Så da det i morges  slog mig, at jeg ingen paraply ejer, og at jeg bor i Spanien, hvor der ingen faste bustider findes, bestemte jeg mig for at gå tilbage i seng og sove videre.


Nu sidder jeg så her og har lige spist morgenmad, drukket min kaffe og spist mit halve æble med jordnøddesmør. Jeg har lovet mig selv, at eftersom jeg kommer til at misse historie, svensk og matematik skal jeg have lavet historie og matematik, inden jeg går i seng i aften. Selv om jeg godt nok ikke gider.



OMG, NU TORDNER DET OGSÅ. Hvor hyggeligt! Det minder mig lige om en god hjemmeside, som jeg nok hellere må dele med jer: Rainy Mood. Den er så dejlig når man ligger og ikke kan falde i søvn. Virkelig afslappende og beroligende. Med mindre det selvfølgelig allerede regner og tordner ude som nu. Heh... Nej, men jeg elsker virkelig lyden af regn - når man er indenfor. Det er selvfølgelig lidt træls hvis man står ude i den og bliver gennemblødt.


Ah, man kan da næsten ikke andet end at ligge i sit nattøj og se noget godt på tv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar