lørdag den 1. juni 2013

Yesterday!

Dagen i går var dejlig. Jeg sov længe og havde kun én time på skolen - ikke dårligt. Resten af dagen spenderede jeg i solen - jeg var både ude at løbe, sad bare og slappede af og fik rent faktisk også epileret mine ben. Løbeturen gik bedre end forventet, og jeg fik (i modsætning til de andre gange denne uge) slet ikke sidestik - hurra! Det er virkelig frygteligt når man føler, det bare kører derud af, og så begynder det at stikke i siden... Nå, men det må vel betyde at det går fremad og at jeg er ved at blive bedre!


Derefter gik turen hjem til min mor igen. Vejret var virkelig lækkert med høj sol, skyfri himmel og omkring 25 grader, hvilket jo er lige tilpas! Så hjem til mor og ud på altanen for at suge sol i mig i nogle timer. Jeg fik som sagt også epileret mine ben, hvilket virkelig var tiltrængt. Det gør så fandens ondt, når man venter for længe - dumt, dumt, dumt. Nå, men jeg fik det gjort, og så lignede jeg jo ellers bare en, der havde fået en allergisk reaktion, så det var jo dejligt.... Det er jo grov, hvad man som hunkønsvæsen skal gennemgå for at se acceptabel ud. Frygteligt!


Til aften så vi alle tre (mor, mormor og mig) en svensk film. Som om jeg ikke allerede har nok svensk og svenskere i mit liv. Nå, men filmen viste sig faktisk at være rigtig god, og de to andre sad da også og snøftede lidt (haha) i modsætning til mig! Filmen hed Som i Himlen og den kan anbefales! Det er jo altid godt med lidt svensk, hvis man ønsker bare lidt forståelse for de andre skandinaviske sprog.

Plet var også med til at (læs: tigge om mad) se film.
Her til eftermiddag skal vi alle til grillaften hjemme hos min mors kæreste, Toine. Det skal nok blive hyggeligt med god mad, sol og (næsten) alle dyrene samlet! Det er virkelig længe siden jeg har set Mis. Faktisk et halvt år efterhånden. Det er også for dårligt. Jeg må se, om jeg kan huske at tage nogle billeder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar