tirsdag den 4. juni 2013

Summer life

Vågnede op i morges og kiggede på klokken som viste 7:40, gik direkte ud på toilet og så bum tilbage i seng. Magter bare ikke mere skole og vil have ferie med det samme! Heldigvis er der også kun denne uge tilbage, og så næste uge skal vi bare på udflugter og sådan lidt af hvert. Så det vil sige bare tre reelle skoledage tilbage, og det er SKØNT! I går var jeg til mundtlig spansk eksamen, som faktisk gik bedre, end jeg havde regnet med. Eller.. det vil sige at mine skills var værre end forventet, men min karakter blev en del bedre, end jeg havde troet, haha. Det samme med min karakter i matematik. Ikke dårligt. Så alt i alt var det her skoleår vel ikke helt skidt. Ender nok med en gennemsnitlig karakter på C (7) eller noget i den stil, så det kan jeg godt leve med. Man kan jo altid prøve at gøre det bedre næste år. 

Nå, men dagen i dag har jeg bare brugt på at være rigtig doven. Har set en masse afsnit af Snooki og Jwoww (... jeg ved det godt) og bagt en kæmpe portion brød. Der er ikke noget bedre end hjemmelavet, friskbagt brød med smør eller nutella på. Nam. Og så har jeg en masse i fryseren til de næste par uger, så det er jo bare dejligt. Har faktisk også ligget en times tid på balkonen og føj, hvor er der efterhånden varmt. Jeg synes altså ikke, det behøver at blive varmere nu. Jeg lå der som sagt i en times tid, og så var det bare alt for varmt. Det blæser jo slet ikke, så man ligger bare der og vender sig i sit eget sved. Men det virker til, at jeg er ved at opbygge en ok base tan, så det er ikke dårligt. Denne sommer skal jeg være brun!!!


Fra i søndags på stranden med mormor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar