søndag den 12. maj 2013

Last night: korean movie

I går blev det desværre ikke til noget med Carina, eftersom hun ringede og fortalte, at hun var gået hen og blevet syg med feber. Træls for hende. I stedet tog jeg så om aftenen hjem til min mor, hvor jeg endte med at se en koreansk film, som hedder 3-Iron. Filmen var faktisk overraskende god og kan varmt anbefales, hvis man er åben for at prøve noget lidt anderledes. Her på det seneste har jeg ikke fået set ret mange film - det er som om, jeg ikke kan holde mig fokuseret længe nok til det. Men men, denne film var super sød og hyggelig. Der er virkelig bare noget specielt over asiatiske film.


Jeg har gennem flere år været fascineret af specielt koreanske film. Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er. Det har nok noget med skuespillerne at gøre. De har ligesom en helt anden måde at udtrykke sig på. En typisk amerikansk film foregår meget gennem replikker hvorimod de i en koreansk film kan gå lææænge uden overhovedet at sige noget. Normalt ville man sikkert tænke "hvorfor siger de ikke noooget???", men det tænker man slet ikke over. Det er ligesom bare helt naturligt. Derudover bruger de også et helt andet kropssprog og gør ting, man aldrig ville se i vores kultur, hvor jeg sidder og tænker "ej, gør man virkelig sådan derovre, eller er det bare i film?"


DSC_1739 DSC_1742 DSC_1744 DSC_1746


Så smuk en scene!


Hvis der er nogen, der er interesseret, kan jeg snildt anbefale nogle andre gode koreanske film.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar