Jeg har en af de der dage, hvor jeg virkelig intet magter. Jeg har haft en time på skolen, og ellers har jeg bare ligget på sofaen iklædt grimt slappe-af-tøj den resterende tid. Jeg har set nogle afsnit af Community, som faktisk er ret sjovt. Jeg vågnede i dag klokken lidt over elleve, så jeg burde ikke være træt, men det er jeg nu alligevel. Tiden er bare fløjet af sted og jeg ligger og overvejer, om jeg måske ikke burde have løbet en tur. Tidligere i dag drak jeg en kæmpe kop varm kakao (med så meget sukker, at jeg fik hovedpine og kvalme) og gik på et tidspunkt også ud på badeværelset, løftede min trøje op og kiggede på min mave i godt og vel 5 sekunder bare for at konkludere at "se, jeg kunne drikke en kæmpe kop sukker og er jeg endnu ikke fed. Eller... det kunne være værre. Så kan jeg godt blive på sofaen resten af dagen." Ja, det er sådan en dag, jeg har i dag. Igen i dag. Faktisk er jeg så træt/blegh, at jeg ikke engang magter at skulle spise aftensmad. Ikke fordi vi har noget, men altså, man kunne vel købe noget. Er ikke sulten og magter ikke at skulle spise. Vil bare sove, men klokken er kun otte. Træls.
På den ene side synes jeg bare, at sommerferien skulle tage at komme, for jeg magter virkelig ikke skole. Ikke så meget fordi jeg er sådan vildt presset, men bare tanken om, at jeg skal i skole og til eksaminer og så videre, gør mig bare helt blegh. Men men, håber lidt på at få et job i sommerferien, rejse og så bare få det næste skoleår overstået så jeg kan komme videre med mit liv. Er så træt af gymnasiet, at det halve kunne være nok... Måske man bare skulle spise popcorn til aftensmad?
Kunne godt bruge en mis her i lejligheden. Gerne Plet.
Mickaels og mine samtaler i dag foregår nogenlunde sådan her:
Ham: "Whatcha doing?"
Mig: "Nothing... You?"
Ham: "Not much"
Mig: "Okay."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar