Her til aften besluttede jeg mig for, at jeg da skulle have en wrap fra Mr. Noodles, som er en nuddelrestaurant lige her nedenfor Mickaels bygning. Det viste sig, at den var større, end jeg huskede, så det endte med at jeg fik alt for meget at spise, men altså jeg prøver at trøste mig selv med at den var fyldt til randen med grøntsager (og sovs - schhh). Nå, så nu sidder jeg i sofaen og føler mig godt tyk. Fik heller ikke trænet i dag, fordi jeg stadig er øm fra i går. Men altså, det er vel også en fin nok undskyldning.
Har derudover også set sæson 3 af Breaking Bad færdig. Ved ikke lige, om jeg orker at gå i gang med en ny med det samme. Jeg tror, jeg holder en lille pause. Eller, nu må vi se hvor længe der går, før jeg keder mig nok til at gå i gang alligevel, haha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar