lørdag den 20. april 2013

Llao Llao frozen yogurt

Her til aften smuttede jeg en tur på LLao Llao, som er en yoghurt-is-butik, eller hvad sådan et sted nu kaldes. Man får simpelthen yoghurt, som er "frossen", så det har samme konsistens som is. Så lækkert! Så kan man jo selvfølgelig vælge forskellige størrelser, og jeg endte op med en medium, hvilket betyder, at jeg fik lov at vælge tre forskellige toppings. Det blev til toblerone, peanuts i hvid chokolade samt caramelcreme. Så lækkert altså! Og så er det mindre usundt end normal is. Det smager selvfølgelig lidt anderledes - smagen er sådan lidt mere sur i det, så det er jo ikke sikkert, det er noget for alle. Jeg ved egentlig ikke, om man overhovedet kan få det i Danmark nogen steder? I hvert fald har jeg aldrig set det.


DSC_1482


DSC_1483


Jeg ligger nu hjemme i sengen hos min mor og skal "tidligt" op i morgen (8:40), for jeg skal nemlig på udflugt til Nerja og Frigiliana med skolen. Må huske at tage mit kamera med, så jeg kan tage nogle flotte billeder! Jeg glæder mig faktisk lidt, selv om jeg egentlig ikke magter at skulle på udflugt (og tidligt op) på en lørdag. Men men, det er jo altid godt at komme ud at opleve verden, når man har muligheden! Det skal nok blive hyggeligt!


Nu vil jeg se en episode af Breaking Bad, inden jeg lægger mig til at sove sammen med min fine mis, som ligger her ved siden af mig og spinder. Det er så dejligt at se ham igen. Han er virkelig bare min baby, haha. Men så ved nærmere eftertanke burde jeg nok bare lægge mig til at sove med det samme - skal jo tidligt op.


DSC_1485

2 kommentarer:

  1. Tak for din kommentar på min blog - vores katte ligner da hinanden lidt!? Hvor er han bare bedårende og smuk :-) De kræ er bare det bedste <3

    Lækker blog du har i øvrigt, super fede billeder!

    Mia <3

    SvarSlet
  2. Jamen selv tak da! Og jo, de ligner lidt hinanden - min er bare 11 år, så håber på at han kan leve længe endnu og blive 50...

    Og tusinde tak skal du have! Dejligt med positiv respons! ;)

    SvarSlet