Klokken seks i morges vågnede jeg, fordi min skulder var blevet kold i nattens løb. Jeg trækker derfor i dynen, men noget tungt og mytisk befinder sig på toppen af min ellers lette dyne. Fortvivlet trækker jeg i den igen - forgæves. Jeg samler alt mit mod, og lader min arm glide ned af siden. PLUDSELIG mærker jeg et behåret væsen, som grynter og beklager sig. Væsenet ville ikke flytte på sig, men jeg hiver igen i dynen, og den laver en 360 på dynen. Out of nowhere, det lille monster er nu fuld af energi og vækker det endnu større monster, som havde overtaget den anden side af sengen. Jeg prøver desperat at lade som om, jeg er død, men de giver ikke op. Sammen trækker de dynen af mig, og begynder at slikke min ellers så fine og rene ansigt. Jeg begynder på daværende tidspunkt at indse, at der ikke er noget at gøre. Bæsterne har ikke i tanker at give op. Jeg må give efter, op og i tøjet. Bæsterne vil nemlig ud i den kulsorte nat, hvor de kommer fra. Efter en kold men vellykket tur lå jeg igen i sengen 20 minutter senere og tro det eller ej, men et tredje monster kom kravlende og ville sove med os andre.
Nå, men derudover starter jeg først i skole klokken 13 i dag, og kan gå hjem igen klokken 14:15, så det kan jeg jo ikke klage over. Jeg købte noget nyt morgenmad i går, så det prøvede jeg i morges. Det er noget, der hedder Weetabix. Synes det er lidt noget underligt noget, men det skulle vist være forholdsvist sundt. Jeg tror måske bare, jeg skal holde mig til mine havregryn med honning og mælk. Det er jo mindst lige så sundt, og så smager det lige så godt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar