Efter at have ventet i godt og vel halvanden time og 42 numre på kommunekontoret fik vi endelig vores papirer i hånden, så det er klart til på onsdag til vores aftale på politistationen. Det bliver virkelig godt, når det alt sammen er færdigt og i orden. Det spanske bureaukrati er virkelig et helvede at komme igennem, men vi tager det skridt for skridt - papir for papir.
Derefter satte vi os på en hyggelig lille café, hvor jeg tænkte, jeg ville være rigtig sund og bestille en salat. Det viste sig, at det var en gigantisk salat fyldt med dressing. Dog kunne dressingen heldigvis skrabes af, og der gemte sig røget laks og lækre rejer derunder. Min mor fik sig nogle stegte grøntsager, som virkelig også smagte himmelsk. Salaten var så stor, at jeg nu tre og en halv time senere stadig føler mig mæt, så det bliver vel bare til noget let aftensmad engang her senere på aftenen. Mickael og jeg skal nemlig se nogle afsnit af de tv-serier, vi følger med i. Det er dejligt at være hjemme ved ham igen, så vi kan hygge os med fjernsyn om aftenen.
Ja, dressingen blev skrabet 75% af og føj, hvor var salaten lækker!
Min mors dejligt out-of-focus salat.
Aaaah, da jeg var på vej ud af døren tidligere i dag, kom denne frække sag endelig! Jeg glæder mig til at se resultatet og forventer laaange, flotte negle. Jeg skal nok melde tilbage, hvis der sker mirakler!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar