Min mor og jeg startede dagen ud med en tur på politistationen. Det lyder ret vildt, men vi skulle bare have ændret adresse på vores N.I.E kort, som er et identifikationskort for udlændinge. Det gik fino, og vi har en tid til på mandag, så der burde det være i orden! Egentlig skulle jeg have haft to timer på skolen i dag, men eftersom vi skulle aflevere en opgave i dag, var de to timer aflyst, så jeg gik direkte hjem igen. Virkelig lækkert at have påskeferie nu. Det er tiltrængt, og jeg vil intet lave hele ugen bortset fra at besøge min mor og måske være sammen med mine venner. Det må tiden vel vise.
Elsker virkelig den trøje og de leggings. Åh, ja.
Her til aften bestemte jeg mig for at bage nogle lækre boller i stil med dem, jeg lavede sidste uge. Heldigvis fandt jeg nogle tørrede tomater i Mercadona, så de kom også i. De smager skide godt, så jeg smider resten i fryseren, så jeg har til dovne dage. Jeg ledte meget længe og intenst efter nogle frø, jeg kunne putte på bollerne og jeg fandt efter lang tid nogle fine, lækre frø som jeg strøede på. Gæt lige, om ikke de alle faldt af igen så snart bollerne var bagt? Burde måske smøre dem med æg næste gang... Nå, men jeg kunne da i hvert fald bruge bollerne til at lave en burger med den sidste vege-bøf, jeg havde i fryseren. Jeg må hellere få lavet en ny omgang med min mor i løbet af weekenden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar