Jeg har lige bagt de lækreste mini-pizzaer bestående af pizzadej, tomatsovs, ost og timian på toppen. Hele lejligheden dufter godt, og jeg har en kæmpemega kop kaffe med mælk stående her ved siden af mig. Så bliver det da ikke meget bedre. Derudover lavede jeg noget ret godt til aftensmad, som var noget blomkål og kikærter med kokosmælk og karrypasta. Der var så meget at efter at have spist mig vildt mæt, har jeg stadig rester til i morgen aften.
Jeg havde egentlig planer om at tage i fitness tidligere efter skole, men da jeg kom til fitnesscenteret, hang der en trist seddel, der meddelte, at de har lukket til på mandag på grund af tilbygning (det skal jeg dog ikke klage over). Nu føler jeg mig bare helt vildt inaktiv, eftersom jeg heller ikke var af sted i går, og jo så ikke kommer af sted før mandag. Det er fandeme vanedannende. Aldrig havde jeg troet, jeg skulle synes om at gå i fitness. What a joke!
Ikke dårligt at gå (alt for tidligt) til skole med denne udsigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar