torsdag den 6. december 2012

Lejlighedsbesøgen og pizza

Efter vi havde ventet foran bygningen i ti minutter, kom en mand ud, og snakkede til os. Først troede jeg, han slet ikke var spansk, for det han sagde var komplet uforståeligt  Nå, men det viste sig så, det var ham, der skulle vise os lejligheden. På billederne så den egentlig fin ud, men i virkeligheden var det noget helt andet. Det lugtede indelukket og møblerne så meget gamle og ikke ret behagelige ud, så vi kiggede lidt rundt i fem minutter, hvorefter vi gik igen. Så er der jo ikke andet at gøre end at fortsætte jagten!

Derefter spiste vi en pizza på en hyggelig lille restaurant lige ved siden af togstationen. Simpelthen dejligt at kunne sidde udenfor, selv om det er i starten af december. Derefter tog vi toget hjem, og nu sidder jeg og skal snart til at se noget True Blood, som jeg aldrig fik gjort tidligere. Dog ligger der to hundebasser i min seng, så hvor i alverden skal jeg være??


 Lækker pizza med rigeligt med hvidløgssauce. Så dufter man godt resten af aftenen!


Nå, så sød haha!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar