fredag den 28. december 2012

Lejligheder, lejligheder, lejligheder

Mickael og jeg havde sat en alarm i morges for at være sikre på at komme op i tid. Vi havde nemlig en aftale med ejendomsmægleren og ejeren af den lejlighed, vi håber på at låne. Egentlig troede jeg, hende ejeren var meget ældre, men det viste sig, hun nok var omkring 60-65. Vi skulle bare møde hende ejeren, fordi hun ikke lige var sikker på, at vi var ordentlige mennesker og skulle få lov til at leje deres lejlighed!


Det er simpelthen utroligt med de spaniere. Først havde de tænkt sig at leje lejligheden ud til 550, men det er alt for dyrt i forhold, til hvor stor den er, beliggenhed osv. Så satte de det ned til 475, og derfor var vi interesserede. Da vi så kom derind for at snakke med hende, måtte hun jo beklage sig over, at hun da godt nok var ked af at skulle leje den ud til SÅ meget mindre. Næste punkt på klagelisten var, hvor meget ejendomsmægleren skulle betales i provision. Hende vores ejendomsmægler var godt nok træt af hende, da vi endelig kom ud derfra.


Nå, men det endte så med, at "vi ikke så så slemme ud", og derfor skal vi tilbage i morgen klokken 17 for at skrive under på kontrakten. Så endelig burde det være i orden nu! Så håber jeg virkelig bare, at alting går efter planen.


Ellers har jeg ikke lavet noget særligt spændende i dag. Jeg har egentlig bare ligget i min seng og set filmen Trust (kan anbefales!)med min søtte missekat. Derefter tog min mor og jeg om for at fodre Carinas katte, som jeg har lovet hende, mens hun er i England over jul og nytår. Vi havde taget nogle poser med tøj med i bilen, som vi kunne smide af i min mors nye lejlighed, når vi alligevel var tæt på, og nu da vi alligevel var derinde, kunne vi jo lige så godt fikse nogle få ting. Det skal sgu nok blive et hyggeligt sted, når vi engang er færdige med at gøre det personligt og flot.


I morgen skal vi så hente en flyttevogn i Ikea, eftersom vi alle skal flytter her meget snart. Så skal vi pakke alting ned, flytte vores ting til det nye sted og gøre rent. Nydeligt!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar