Så gik endnu en dag, og vi kom endnu en dag tættere på vinterferien. Det skal gøre SÅ godt altså. Jeg kan slet ikke vente. Mange af dem fra min klasse er allerede begyndt at rejse hjem til Sverige, så de kan holde jul med deres familie, så det begynder at blive lidt tomt på skolen.
Eftersom vores vand varmes af en gasvarmer, som for tiden gerne vil drille, har vi (min mor, Mickael og jeg) brugt flere timer i dag på at prøve at løse problemet, men det forekommer umuligt, så vi måtte efter en lang kamp opgive for at hente en pizza. Så lækkert! Jeg føler næsten, jeg lever af pizza for tiden, og jeg bliver ikke ligefrem mindre, så jeg burde nok prøve at holde lidt igen.
Derudover var Mickael og jeg inde for at se en lejlighed, som vi muligvis kan overtage d. 1. januar. Langt størstedelen af lejlighederne her i Spanien er ret gamle, og det hele ser så beskidt ud, selv om det egentlig ikke er det (på grund af gult stengulv og sådan). Nå, men denne lejlighed er simpelthen bare SÅ flot i forhold til alle de andre. Nyligt renoveret og alt ser så ikke-spansk ud! Vi elsker det simpelthen, så nu krydser vi bare fingre for, at ejerne (som er et gammelt spansk par) lader os leje det. Vi skal møde dem her d. 26. for at se, om de ville være OK med det og vise dem kontrakter osv., så det håber jeg virkelig kommer til at gå fint.
Vi blev alle enige om, at det skal blive godt at flytte, så vi slipper for disse ældgamle ting.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar