søndag den 2. december 2012

Første advent

Det er svært at skabe julestemning i et land med palmer og høj solskin, når man er vant til sne og mørke. Faktisk er det svært overhovedet at tage det alvorligt. Derfor tog vi kampen op i går. Vi lavede ris a la mande med jordbærsauce (kun fordi det smager bedre end kirsebærsauce), fandt en radiokanal med julemusik og tog derefter ned i den asiatiske bazar og plyndrede afdelingen med julepynt. Vi kom hjem med store mængder julepynt og derefter pyntede vi hele stuen op. Der hænger endda alt for blinkende lyskæde hen langs gelænderet. Så tændte vi alle stearinlysene og spiste så vores ris a la mande. Problemet er nu, at vi var lidt for optimistiske med hensyn til vores evne til at spise ris a la mande og der er derfor nu en kæmpe skål i køleskabet som garanteret aldrig bliver spist. Så ved vi det til næste gang!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar